Næste begivenhed:

  • 00 DAGE
  • 00 TIMER
  • 00 MIN
  • 00 SEKUNDER

Nyheder

Kappe-digt

Categories: Main

Hej i dag under prædiken lovede jeg at lægge følgende digt ud, hvis nogen har lyst at læse det:

Kappestrid

 

 Den klør lidt

den lugter lidt

den er bare ikke til at undvære,

min kappe

 

Den beskytter mod vejr og vind

og andre ubehageligheder

 

Her hager de sig fast

alle de små snyltere:

bekymringer

opgaver

ærgrelser

irritationer

skrammer

og al den slags

 

Jeg lægger kappen ned foran mig

som en sølle rød løber

du kan gå på hen til mig, Jesus.

Du kommer og vi sætter os ned

og taler om kappen.

Ikke den, du lige har gået på

men min indre kappe

den inden under min hud,

den du har givet mig,

så Gud altid smiler, når han ser på mig,

så kærligheden findes i mit liv.

 

Når du går igen, er den indre kappe styrket

og den ydre er ofte både renere

og mindre kløende.

 

  Den er så nødvendig tryg

den skærmer mig mod andre

gir mig hård hud til hverdagens knubs

gir mig en plads i de rigtige grupper

 

Jeg lægger min pæne kappe ned foran mig

– lidt forsigtigt, så den ikke krølles for meget.

Du må gå på min røde løber

helt ind til kappeløse mig

nøgne mig

sårbare mig

 

Du varmer min indre kappe

som er så meget bedre end den anden

til at give tryghed

tro på tilgivelsen

glæde

selvværdsfølelse

livsmod.

 

  Den suser omkring mig

bølger i vinden,

når jeg er på farten

for at frelse verden

eller i hvert fald en del af den

 

Det er ikke let at stoppe op

og lade superhelte-kappen falde ned

som et flag i vindstille

Men jeg tager den af

og breder den ud foran dig

så du kan gå på den

hen til min høje puls

mine fjernt-skuende øjne

min bevidsthed om ansvar

 

Du varmer min indre kappe

så jeg ser både min betydning

og min begrænsning

og ser begge dele som en befrielse.

Til sidst ser vi begge på kappen

jeg nikker lidt tøvende

du smiler og samler den op

og går væk med den.

 

  Den skal der ikke pilles ved!

Min forbinding, der dækker mine smerter og sår.

Den beskytter i hvert fald noget

og kan måske aflede tanker og følelser

og give lidt hvile.

 

Men forbindinger skal skiftes,

hvis sår skal læges.

Jeg må lægge den af foran dig,

du store læge,

så du kan hele det hele lidt mere,

inden du forbinder mig igen.

 

Dit nærvær giver min indre kappe

endnu mere evne til at lindre og trøst,

og lade håbet og bønnen vokse.

 

Den – åh nej, behøver vi tale om den?

Jeg lægger den ned foran mig

ved at holde den i fingerspidserne

ligesom med en overfyldt ble.

Min kærlighedskappe,

der skulle have strålet af kærlighed

til dig og andre.

Men farverne er fesne og stoffet er hullet.

Jeg skammer mig over den.

 

Du holder den i hele hånden

og hænger den på korset,

så den er væk.

Du lægger dine varme hænder på min indre kappe

og giver mig trøst og glæde

og en lille ny rødmende kærlighed.

 

Endnu en gang får jeg en ny kærlighedskappe.

endnu en gang siger du: ”Så prøver vi igen”.

Hvor er jeg glad for det ”vi” !

 

Hvor er jeg glad for dig, Jesus!

 

 

Sprint,  Første søndag i advent 2018