Næste begivenhed:

  • 00 DAGE
  • 00 TIMER
  • 00 MIN
  • 00 SEKUNDER

Nyheder

Hjallerup Bibelcamping 2017

Categories: Hjemmeside,Main

HjallerupBCVi gentager succesen fra sidste år og tager som menighed på Hjallerup Bibelcamping i uge 30 – nærmere bestemt d. 22-29. juli.

Hjallerup Bibelcamping er et stort arrangement med mange muligheder for både børn og voksne, hvor der vil være tid til at være sammen som familie, hænge ud med vennerne, lytte til forkyndelse af forskellig art, lovsang og aktiviteter for børn.

Vores ønske er at vi kan styrke fællesskabet blandt Broens venner og at vi kan lære nye at kende. Erfaringen fra sidste år viser i hvert fald at det var en rigtig god investering for dem som var med.

Du er meget velkommen i fællesskabet

Som sidste år vil vi bo på Menighedscamp som er et særligt område for menigheder der gerne vil være sammen på bibelcamping. Vi har oprettet gruppen “Frimenigheden Broen og Venner” under Menighedscamp hvor enhver som har tilknytning til Broen på en eller anden måde er velkommen til at melde sig til. Det betyder at disse pladser ikke er forbeholdt medlemmer – men vi ønsker at være fællesskab for alle som har en relation til Frimenigheden Broen.

Hvad kan man forvente?

Som udgangspunkt er programmet meget frit. Du kan vælge hvilke møder og seminarer du gerne selv vil på. Programmet er kendetegnet ved at man slet ikke kan nå det hele – og Hjallerup Bibelcamping anbefaler også at man husker at finde tid til at finde ro og hygge sig med dem man er sammen med.

Sidste år arrangerede vi fællesspisning, fælles kaffebord, deltog i volleyturnering og andre konkurrencer på pladsen. Og også i år vil vores præst Simon være med hele ugen med mulighed for samtaler og hvad der ellers er brug for.

Tilmelding

Ved tilmelding til Hjallerup Bibelcamping skal du altså vælge område: “Menighedscamp”, gruppe: “Frimenigheden Broen og venner” og så vil du automatisk få en plads sammen med os andre.

Vi har valgt at prioritere fællesskabet på tværs af generationer og livssituation så at det bliver lidt tilfældigt hvem man kommer til at bo ved siden af. Skulle vi blive rigtigt mange på vores del af pladsen vil Simon arrangere det på anden måde – mere info om det senere.

Er du i tvivl om hvad du skal gøre, kan du altid henvende dig til Simon.

Mere information

Du kan læse mere om Hjallerup Bibelcamping og også om Menighedscamp og også finde opdateringer på Facebook: https://www.facebook.com/hjallerupbibelcamping https://www.facebook.com/menighed